Spilreklamenævnet

Spilreklamenævnet Betano som sponsor/partner af podcast – spørgsmål om manglende ”spilansvarligt- budskab” og aldersmarkering (”18+”) 2026-03-24 Udtalelse Spilreklamenævnet modtog d. 30. december 2025 en klage over spiludbyderen Betano. Klager havde klaget til Spilreklamenævnet over, at der ved et Facebook-opslag fra gruppen Vores Liga – hvor Betano er partner/sponsor - ikke var inkluderet et ”spil-ansvarligt-budskab” og en aldersmarkering, da klager opfattede opslaget som spilmarkedsføring. Konklusion Spilreklamenævnet udtaler kritik. Baggrund og sagsfremstilling Spilreklamenævnet modtog d. 30. december 2025 en klage over spiludbyderen betano.dk (herefter ”Indklagede”). Indklagede er ejet af Insipia Limited. Klager havde klaget til Spilreklamenævnet over, at der ved et Facebook-opslag på gruppen ”Vores Liga” – som er en fodboldpodcast, hvor Betano er partner/sponsor - ikke var inkluderet et ”spil-ansvarligtbudskab”, og herunder manglede henvisninger til ”StopSpillet”, ”ROFUS” og en aldersmarkering mv., da klager opfattede opslaget som spilmarkedsføring. Nærværende klage vedrører således ikke selve indholdet af Indklagedes markedsføring, men den omstændighed, at Indklagede efter klagers opfattelse ikke har opfyldt den oplysningspligt, som eksisterer, når en spiludbyder udsender spilmarkedsføringsmateriale. I forlængelse af klagen rettede Spilreklamenævnet skriftlig henvendelse til Indklagede d. 13. februar 2026. Spilreklamenævnet oplyste, at nævnet endnu ikke havde taget stilling til, om den pågældende markedsføring var i strid med Adfærdskodekset, men oplyste generelt, at spiludbyderes markedsføring skal overholde spillebranchens adfærdskodeks, og henviste i den anledning generelt til kodeksets pkt. 9 og 14. Adfærdskodeksets pkt. 9 og 14 medfører, at det er god skik at inkludere et ”spil-ansvarligt-budskab” i al markedsføring, hvor det er praktisk muligt, og at markedsføring af spil på tv, sociale medier eller i trykte medier skal inkludere et ”18+” eller ”Aldersgrænse 18 år” eller tilsvarende budskab. Spilreklamenævnet anmodede herefter om Indklagedes bemærkninger til klagen. Indklagede har i sit svar til nævnet oplyst, at de har et sponsorat af podcasten Vores Liga, men derudover ikke har noget med indholdet på Facebook-gruppen at gøre, og hverken kontrollerer eller godkender opslag. Ideen med de pågældende Facebook-opslag er at føre ”seerne” over på podcasten, og ikke til at tilgå Betanos betting-indhold. Opslagene indeholder desuden ikke Betano-logoet eller opfordringer til at spille. Ifølge Indklagede skal der skelnes mellem den mere rene identifikation af Indklagede som sponsor over for decideret kommerciel kommunikation, og at nævnelsen af ”Betano” på de pågældende opslag udelukkende handler om transparens, og ikke reklameaktivitet. Der er ifølge Indklagede derfor tale om neutral sponsoridentifikation, ikke spilmarkedsføring, og i de videoer som lægges ud på Vores Ligagruppen - og hvor Indklagede er præsenteret ved logo - er der konkret indsat de nødvendige aldersmarkeringer mv. Slutteligt henviser Indklagede til, hvilke uhensigtsmæssigheder det ville medføre i praksis for virksomheder, hvis alle initiativer som disse skulle markeres med de relevante aldersmarkeringer mv. Indklagede mener herefter ikke, at Indklagede har udsendt spilmarkedsføring, som strider imod Adfærdskodekset. Om Spilreklamenævnet Spilreklamenævnet er et adfærdsregulerende nævn nedsat efter initiativ fra spilleindustrien. Nævnets formål er at træffe beslutning om udtalelse i sager, hvor der klages over markedsføring af spil i Danmark, og udtale kritik i sager, hvor spiludbydere markedsfører sig i strid med det adfærdskodeks om markedsføring, som spilleindustrien har vedtaget. Nævnet består af en dommer som formand, tre repræsentanter fra spilleindustrien samt tre repræsentanter, som repræsenterer spilbrugerne. Der kan findes yderligere information om nævnet og dets virksomhed på nævnets hjemmeside www.spilreklamenaevnet.dk . Spilreklamenævnets udtalelse Sagen omhandler påstand om manglende inkludering af et ”spil-ansvarligt-budskab” og aldersmarkering (”18+”). Spilreklamenævnet træffer beslutning om udtalelser i sager om spilmarkedsføring i henhold til det af spilleindustrien vedtagne adfærdskodeks, jf. herved § 2 i Spilreklamenævnets forretningsorden. Ved markedsføring forstås: ”enhver handling, udeladelse, adfærd, fremstilling eller kommerciel kommunikation, foretaget af en erhvervsdrivende med direkte relation til promovering, salg eller udbud af et produkt til forbrugerne.” Såfremt Spilreklamenævnet skal have kompetence i nærværende sag, skal der således være tale om ”markedsføring af spil” – enten direkte eller indirekte. Det i sagen omhandlede opslag indeholdt tekster relateret til fodbold-podcasten ”Vores Liga”, som Indklagede har indgået en sponsoraftale med. Spilreklamenævnet finder, at det pågældende opslag er udtryk for almindelige sponsoraktiviteter, hvorfor nævnet ikke finder selve sponsoreringen af podcasten problematisk eller i strid med Adfærdskodekset. Sagen vedrører således, om det var i strid med Adfærdskodeksets pkt. 9 og 14, at opslaget ikke havde et ”spil-ansvarligt-budskab” eller en aldersmarkering, i det tilfælde, at der er tale om spilmarkedsføring. Spilreklamenævnet finder, at der er tale om spilmarkedsføring. Spilreklamenævnet har lagt vægt på den definition af spilmarkedsføring, som fremgår af Spillemyndighedens vejledning om oplysningspligt ved markedsføring af spil. Spillemyndigheden uddyber begrebet ”markedsføring” på vejledningens side 6 (version 5.0, juli 2025), hvoraf følgende fremgår: […]”Spillelovgivningens bestemmelser om markedsføring af spil suppleres af og fortolkes i overensstemmelse med markedsføringsloven. Definitionen af markedsføring skal derfor også ses i lyset af Forbrugerombudsmandens praksis, hvorefter der er tale om en bred definition, der som udgangspunkt også omfatter branding af virksomheden, uagtet at brandingen ikke er relateret til et konkret produkt. Spillemyndigheden vurderer på den baggrund, at markedsføring omfatter alle de tiltag, som en spiludbyder tilbyder en forbruger med en kommerciel hensigt, herunder også generel branding af spil og spiludbyderen. Det omfatter også promovering af, hvor et spil kan købes, samt enhver omtale, der skal virke positivt på selve virksomhedens omdømme, men som ikke direkte relaterer sig til virksomhedens produkter. Dette kan fx være gennemførelse af CSR-initiativer eller kampagner med oplysning om ansvarlighedstiltag. […] Der lægges ved vurderingen vægt på, om formålet vurderes at være at fremme virksomheden og/eller dennes produkter og dermed om der er en kommerciel hensigt, eller om der alene er tale om identifikation af virksomheden, fx ved individuelle henvendelser til spillere af ikke-kommerciel karakter, herunder omsorgsmails og købsbekræftelser.” Spilreklamenævnet finder, at Indklagede har en kommerciel interesse og fordel ved at blive nævnt eller tagget i Facebook-opslag omhandlede fodbold, hvorfor nævnet finder, at nævnelsen af Indklagede i opslaget er udtryk for en kommerciel hensigt. Nævnet finder samtidigt ikke, at nævnelsen af Indklagede udelukkende tjener til formål at ”identificere Indklagede”, da der netop ikke er tale om forhold af ikke-kommerciel karakter, jf. også Spillemyndighedens definition. Spilreklamenævnet finder i den anledning, at det pågældende opslag udgør ”branding” for Indklagede, og dermed spilmarkedsføring, hvorfor at det pågældende opslag er omfattet af oplysningspligten. Dette gælder uagtet, at der ikke blev markedsført konkrete produkter fra Indklagede. Nævnet er generelt enige med Indklagede i, at ikke alt offentliggørelse af indhold nødvendigvis skal iagttage de pågældende oplysningsforpligtelser, men at dette dog primært gælder for ganske få tilfælde af medier med begrænset plads, hvor det i praksis ikke rimeligvis kan lade sig gøre, at der indsættes ”spilansvarligt-budskaber” eller aldersmarkeringer, også selvom, at der er tale om markedsføring eller branding. Nævnet finder dog, at det anvendte medie i den pågældende sag, ville gøre det uproblematisk rent teknisk at indsætte de pågældende oplysninger, som fremgår af pkt. 9 og 14. i Adfærdskodekset. Nævnet finder også, at det er uden afgørende betydning, at opslaget blev afsendt via tredjepartsplatform (Vores Liga), da oplysningsforpligtelsen påhviler spiludbyderen, jf. også nævnets udtalelser i bl.a. i bl.a. 2021- 09-06 samt 2025-11-20-2. Spiludbyderen skal derfor gøre sit bedste for at sikre, at oplysningspligten overholdes. Nævnet er bekendt med, at lovgivningen for nogle tilfælde indeholder krav om at oplyse modtageren om sponsorens identitet – eksempelvis i medfør af reglerne om skjult reklame i markedsføringsloven, hvilket i øvrigt falder uden for nævnets behandling af denne sag – men bemærker samtidigt, at dette uanset hvad ikke påvirker vurderingen af, om en spiludbyder skal opfylde sin oplysningspligt i medfør af Adfærdskodekset. Nævnet bemærker positivt, at Indklagede har indsat de nødvendige markeringer i de videoer, som offentliggøres på Vores Ligas Facebook-side, og at Indklagede på sædvanlig vis har medvirket positivt til sagens behandling, men at dette ikke kan føre til et andet resultat. Spilreklamenævnet bemærker til slut, at der ikke skal meget til for, at kravet om oplysningspligt, herunder aldersmarkering og ”spil-ansvarligt-budskaber”, aktiveres, og anbefaler generelt, at spiludbydere i tvivlstilfælde bør indsætte aldersmarkeringer og ”spil-ansvarligt-budskaber”. På baggrund af ovenstående udtaler nævnet derfor kritik af Indklagede, jf. Adfærdskodeksets pkt. 9 og 14. Da henvendelsen har grænseflader til Spillemyndighedens vejledning om oplysningspligt ved markedsføring af spil og bekendtgørelsen om online væddemål, har nævnet i øvrigt besluttet at orientere Spillemyndigheden om klagen, jf. også samarbejdsaftalen mellem parterne. På Spilreklamenævnets vegne Jacob Scherfig , Formand Jonatan Rasmussen , Sekretariatschef ©Copyright 2024 https://www.danskerhverv.dk/ - All Rights Reserved